Grote 1874 Husby

Spring til navigation Spring til søgning

11. nov. 1874 Grote[redigér | rediger kildetekst]

En oprindelig hollandsk bark ved navn Grote kom senere til Norge, hvor den kaldtes Grete eller til tider sit oprindelig navn Grote.

Skibet var med skipper A. Christiansen på vej fra Strömnäs via Härnösand ved Bottenhavet til Tunis lastet med ca. 1000 tylter planker og ca. 1000 stk. jern mm., men indstrandede 11. november 1874 på yderste revle ved Husby.

Redningsvæsenet stod klar på stranden, men først da skibet søndersloges og drev længere ind opnåedes forbindelse med raketapparatet. Af den 12 mand besætning toges 8 fra redningsstolen ombord i redningsbåden fra Vedersø, mens 4 kom helt i land i redningsstolen på normal vis.

Der afholdtes 14. januar 1875 strandauktion over 1000 tylter fyrplanker og 162 plader forhudningsmetal, en del kobber, inventar og vragstykker, samt de ved skibets forende vedhængende og i havet formentlig endnu henliggende svære ankre og kæder.

Den resterende del af metallet blev henliggende på yderste revle.

  • De nærer sig af vrag, af Chr. Tarbensen Christensen (1995). ISBN 8789759206