Germania 1903 Allinge

Spring til navigation Spring til søgning

19. april 1903 Germania[redigér | rediger kildetekst]

Blekinge-sluppen Germania med skipper S. Nilsson var på vej fra Karlshamn til Trelleborg lastet med egetømmer, da den ved midnat natten til 19. april 1903 ramtes af voldsom nordnordøstlig snestorm, så klyveren bjærgedes.

Kl. 16 opdagedes Hammerodde Fyr, men da landet ikke kunne klares forsøgtes at nå ind i Allinge havn, hvilket mislykkedes, da skibet stødte på klipperne ud for den sydøstlige del af havnen.

Byens raketapparat blev anvendt 2 gange, men skibet sattes så højt op på siden af en klippe, at redningsmandskabet ved tilkastede liner kunne bjærge de 2 ombordværende brødre.

Der afholdtes 27. april strandauktion over bjærget ros af skrog og inventar, samt bjærget del af ladningen.