GR.3-46 Narluneq 2019 Julianehåb

Spring til navigation Spring til søgning

14. sep. 2019 Narluneq[redigér | rediger kildetekst]

Det grønlandske fiskeskib GR.3-46 Narluneq (det grønlandske ord for Skovfjord) benyttedes mest til langlinefiskeri efter helleflynder og torsk i grønlandsk farvand og ejedes af Iluliaq Seafood.

Skibet afsejlede 14. september 2019 fra hjemstedet Narsaq mod Frederikshavn og havde et kort stop i Qassimiut, hvorfra det afgik kl. 14.45.

Styrmanden, som overtog styringen, valgte en sydøstlig indenskærs rute gennem Nordlysets Løb mellem øerne Qingartûp Nûna og Avatarmiut og anvendte søkort, kortplotter og satellitnavigation, men stødte mod et usynligt undersøisk skær 1½ time før højvande, et sted med ca. 5 meter tidevandsforskel.

Da skibet fik styrbord slagside og ved senere højvande krængede helt om på siden, gik den 6 mand besætning i en redningsflåde og reddede sig i land på en nærliggende ø.

Vraget hævedes i sensommeren 2020 og Iluliaq Seafood blev tvangsopløst.

Kort inden forliset var skibet udsat for hærværk efter ballade med nogen besætningsmedlemmer som mere eller mindre frivilligt var blevet sat af i Tasiilaq/Ammassalik.