Fritz Hugo Stinnes 20. nov. 1916 Østersøen syd for Ystad
20. nov. 1916 Fritz Hugo Stinnes[redigér | rediger kildetekst]
Kohlenschiff 5 Fritz Hugo Stinnes af Hamborg |
HWNJ |
Flensborg № 297 |
1910-1916 (6) |
1488 brt. |
Vrag-guiden |
Wrecksite |
55°7.71'N 13°41'Ø |
✝ 6 ♥ 11+1 |
Dampskibet Fritz Hugo Stinnes var under 1. verdenskrig i 2 perioder overtaget af den tyske marie som 'Kohlenschiff 5', men tilbageleveredes til ejeren Hugo Stinnes.
Med kaptajn Wolfram var skibet på vej fra Luleå til hjemstedet Hamborg lastet med jernmalm og befandt sig i Østersøen syd for Ystad, da det under storm 20. november 1916 ved 1-tiden ramtes af en kedeleksplosion og brodsøer, der knuste lugerne til lastrummet og i løbet 15 minutter fik skibet til at synke til bunds.
Der blev affyret nogle nødraketter og den 18 mand besætning havde aftalt at fordele sig i 2 større redningsbåde, mens en mindre var i reserve.
Da den ene båd firedes ned med vistnok 7 mand i, deriblandt kaptajnen, huggede taljekrogen sig fast, så båden kæntrede og alle 7 faldt i vandt og drev bort, mens de skreg efter hjælp.
Den tomme synkefri båd slyngedes op over rælingen på det synkefærdige skib, da det lå med dækket i vandlinjen, så den 28-årig matros Albert Wahlen, der var eneste tilbageværende ombord, var heldig at redde sig i den, mens skibet gik ned.
Matrosen drev rundt uden årer i redningsbåden og så 3 dampere passere forbi uden at blive bemærket indtil han kl. 14.20 opdagedes af bornholmerfærgen Hammershus og optoges af denne ½ time senere. Redningsbåden kom med på slæb til Hasle og matrosen fulgte med til Gudhjem.
Den anden redningsbåd med 11 overlevende opsamledes kl. 13 af Svea-damperen Bore og landsattes af lodserne i Ystad, hvor en enkelt af dem kom på sygehus med en klemt fod.
Den 28. november fandtes 2 af de omkomne, begge iført redningsbælte, på den sydskånske kyst mellem Ystad og Sandhammaren, henholdsvis på Nybrostrand og ved indløbet til Kåseberga havn, hvoraf sidstnævnte identificeres som kaptajn Wolfram.
Vraget af dampskibet er fundet 28 km syd for Ystad på 47 meter vand og identificeret ud fra værftets byggeplade.
- Tysk Damper forlist i Østersøen - Bornholms Avis 21. nov. 1916
- En tysk Damper sunket mellem Bornholm og Ystad - Bornholms Tidende 21. nov. 1916
- Da „Fritz Hugo Stinnes V“ gik til Bunds i Østersøen - Bornholms Tidende 22. nov. 1916
- Tysk Damper forlist i Østersøen - Berlingske Tidende 22. nov. 1916
- Den tyske Dampers Forlis - Bornholms Social-Demokrat 23. nov. 1916
- Liget af Kaptajnen drevet i Land - Bornholms Social-Demokrat 30. nov. 1916
- Søulykken ved Sandhammeren - Bornholms Social-Demokrat 2. dec. 1916