Freundschaft og Medea 14. okt. 1813 Løkken

Spring til navigation Spring til søgning

14. okt. 1814 Løkken[redigér | rediger kildetekst]

Den meklenborgske galease Freundschaft med skipper (Joh. H. eller) Jakob Zeplien var på vej fra London til Gøteborg lastet med sukker og kaffe, da dan den blev opbragt af kaperfører Jens Hovelsrud på kaperskibet Medea af Christiania og 12. oktober 1813 indbragt til Løkken.

Den 13. oktober blev en betydelig del af ladningen bjærget, men under svær storm den efterfølgende nat kom både galeasen og kaperskonnerten på land, hvorved størstedelen af ladningen havarerede og 12 ud af 16 af kaperskibets mandskab omkom.

Priseretten i Århus pådømte 28. oktober, at det indbragte skib og dets ladning, eller hvad der af begge måtte blive bjærget, tilkendtes kaperføreren som god prise, dog forbeholden toldvæsenets ret til sundtold på en tidligere rejse og fradrag af retsomkostningerne.

Der afholdtes 6. december auktion over 5½ ton kaffe, 5 ton kandis og 10 ton råsukker, samt skibet med stående og løbende redskaber.

Kaperfører Hovelsrud havde 23. september 1813 fået udstedt kaperbrev. Han må have overlevet, men det er ikke sikkert, at skipper Jakob Zeplien gjorde, for han er slet ikke nævnt i sundtoldregistret , hvorimod Joh. H. er nævnt mange gange før og efter.