Foreningen 1875 Boulogne

Spring til navigation Spring til søgning

14. nov. 1875 Foreningen[redigér | rediger kildetekst]

Barken Forening/Foreningen med skipper A.E. Broberg var på vej fra København via Newcastle til Trieste eller Martinique lastet med kul, da den i Doverstrædet forvekslede South Foreland-fyrtårnet i Kent med Étaples syd for Boulogne og strandede 14. november 1875 kl. 19 ved sidstnævnte fyrtårn. En time senere var skibet hugget i småstykker.

Af besætningen ramtes 8 mand i fokkerigningen af en brodsø, som skyllede 3 overbord, deriblandt en matros og en ungmand, der blev de eneste overlevende og hvoraf sidstnævntes beretning stilet til hjembyen Nykøbing Mors kendes. Han fik fat i en planke, trak støvlerne af og svømmede trods adskillige knubs ind til land i den forfærdeligt høje sø og måtte næsten krybe hele vejen op til fyret, hvor han traf flinke folk og fik den bedste forplejning.

Ved forlist omkom 8 mand, hvoraf liget af skipper Broberg drev i land og blev begravet i Frankrig.