Florian 20. jan. 1941 syd for Island

Spring til navigation Spring til søgning

20. jan. 1941 Florian[redigér | rediger kildetekst]

Ellerman-dampskibet Florian med kaptajn L.R. Mann afsejlede 6. januar 1941 fra Hull i konvoj FN 378 til Methil og i konvoj EN 56 til Oban i Vestskotland.

Den 18. januar fortsatte skibet uledsaget videre mod New York i ballast, men blev vest for Færøerne næste dag ved 17-tiden opdaget af den tyske ubåd U 94 (Kuppisch) og forfulgt i 8 timer, indtil ubåden syd for Island (140 sømil vest for Færøerne) 20. januar kl. 0.42 affyrede en G7a torpedo, der ramte midtskibs.

Skibet sank i løbet af 42 sekunder med agterenden først og alle 44 ombordværende, deriblandt 2 skytter, omkom.