Flora 1881 Storebælt

Spring til navigation Spring til søgning

24. nov. 1881 Flora[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Flora var på vej fra Hull til hjemstedet Bandholm lastet med 150 ton stenkul, da den først strandede på Hatter Rev og bragtes flot ved hjælp fra Samsø efter halvdelen af ladningen var kastet overbord, hvorefter skibet fortsatte mod Slipshavn.

Undervejs kolliderede skibet imidlertid 24. november 1881 kl. 18.30 med den modgående London-damper Virginia Schilizze på vej fra Flensborg til Christiania i ballast og sank i løbet af et par minutter i Storebælt mellem Knudshoved og Sprogø.

Den 5 mand besætning reddedes ombord i damperen og landsattes i Frederikshavn.