Fides 8. juli 1942 Vestre Gotlandshav
Fides 8. juli 1942 Vestre Gotlandshav[redigér | rediger kildetekst]
Syd Georgia / Teie / Fox III / Madare Fides af Bremen Else Sieg |
![]() ![]() ![]() ![]() |
Ærøskøbing |
1919-1942-1948-1952-1973 |
633 brt. 1 d. 3 m. |
Billedarkiv |
DigitaltM / KulturNav |
JMarcussen |
Skipshistorie |
✝ 4 ♥ ? |
En isforstærket dampskonnert som først anvendtes til norsk hvalfangst var 1923-27 i dansk kryolitfart under navnet Fox III.
I 1928 ombyggedes skibet til motorskonnert og omdøbtes Madare, som fra 1929 ejedes af Gustaf Erikson i Mariehamn. Det var 1939 skyld i en kollision med det tyske dampskib Rudolf og solgtes 1940 ved tvangsauktion til Bremen, hvor det omdøbtes Fides.
På vej fra Gävle til Bremen med trælast blev skibet 8. juli 1942 kl. 22.34 torpederet af den sovjetiske ubåd Щ-406 (Osipov) i det Vestre Gotlandshav ca. 9 sømil fra Hävringe fyrskib i Östergötland, hvorved 4 mand omkom.
Skibet blev forladt af de overlevende og slæbtes flydende på lasten 8. september ind til den svenske kyst, hvor det repareredes i Ekenäs i Småland.
I 1944 blev skibet hjemmehørende i Brake og fik 30. november mindre skader ved en mineeksplosion.
Fides 25. nov. 1948 Ystad[redigér | rediger kildetekst]
Fides af Brake Else Sieg |
1919-1942-1948-1952-1973 |
På vej fra Kotka til Århus med tømmer fik skibet lækage og sank 25. november 1948 under bugsering ½ sømil fra Ystad, hvortil det senere bjærgedes ind.
Else Sieg 1952 Mørvig[redigér | rediger kildetekst]
Syd Georgia / Teie / Fox III / Madare / Fides Else Sieg af Flensborg |
1919-1942-1948-1952-1973 |
I 1951 solgtes skibet til Flensborg og omdøbtes Else Sieg, der året efter fik alvorlig brandskade i Mørvig og lagdes op.
Efter auktion 1955 endte skibet som kulhulk og ophuggedes 1973 i Flensborg.