Farman Ørnen 2. okt. 1913 Kløvermarken
2. okt. 1913 Kløvermarken på Amager[redigér | rediger kildetekst]
Ørnen |
Farman MF.7 |
1912-1913 |
Marinens Flyveskole |
Aviation Safety |
Flymuseum |
Marineflyveren Ulrik Johan Carl Birch fik af dansk-amerikaneren Brandt stillet Farman MF.7-flyet Ørnen til rådighed, hvormed han havde hustruen Lily med landet rundt på bryllupsrejse i 3 måneder og udførte akrobat- og kunstflyvning, inden han den 1. februar 1913 med flyet tilknyttedes Marineministeriets nyoprettede flyveskole som instruktør. [1] [2] [3]
Flyet blev 2 gange genopbygget på Orlogsværftet, efter det var slået i stykker af Prins Axel og da Birch ville flyve franskmanden Brindejonc i møde vistnok 29. juni 1913, men endte i et plankeværk
Den 2. oktober 1913 om eftermiddagen var Birch alene oppe med flyet i 200 meters højde en kort tur fra Kløvermarken og ved 17.30-tiden lettede han igen med flyveeleven premierløjtnant Thiele. Flyet nåede godt op i henved 30 meter højde hen mod Kystvejen, men da det tilsyneladende ikke bar som det skulle standsedes motoren under den vanlige drejning for at gå ned i glideflugt, men undervejs løftedes det af et vindstød og faldt ned fra ca. 15 meter højde på venstre vinge.
Premierløjtnant Thiele hoppede i samme øjeblik ud og slap med småskrammer, men Birch sad fastklemt på førersædet med rem surret om livet og blev først befriet efter 20 minutter. Med en del blodtab og stærke smerter kørtes han varsomt med Falck til Rigshospitalet, hvor der konstateredes dobbelt lårbensbrud, det højre åbent, brud på højre underarm og smerter i brystet.
Ulrich Birch døde 10. oktober af sine kvæstelser efter udnævnelse på dødslejet som ridder af Dannebrog. Bisættelsen foregik fra Holmens Kirke med urnenedsættelse på Bispebjerg Kirkegård. Ulrich Birchs Allé på Amager opnævntes efter ham og ved Statens Serum Institut ud mod voldgraven er der opstillet en mindesten. [4]
Efter havariet blev flyets motor solgt til Hæren og anvendtes siden i 2 af deres fly.
Holmens kirkebog & avisartikler
- Marineflyver Birch styrtet ned - Nationaltidende 3. okt. 1913
- Frygtelig Ulykke paa Flyvepladsen - Social-Demokraten 3. okt. 1913
- Ulrich Birch styrtet ned - Folkets Avis 3. okt. 1913
- Mesterflyverens Bisættelse - Folkets Avis 17. okt. 1913