F-16 Fighting Falcon ET-209 & ET-211 19. juni 1984 Helnæs
19. juni 1984 Helnæs ved Sydvestfyn[redigér | rediger kildetekst]
ET-209 |
Fighting Falcon F-16 B |
1982-1984 |
Skrydstrup eskadr. 730 |
Air Fighters |
Aviation Safety |
ET-211 |
Fighting Falcon F-16 B |
1981-1984 |
Skrydstrup eskadr. 730 |
Air Fighters |
Aviation Safety |
Under NATO-øvelsen 'Blue Moon' tirsdag den 19. juni 1984 deltog en formation af General Dynamics F-16 Fighting Falcon jagerfly fra eskadrille 730 i Skrydstrup og kom kl. 18.08 flyvende sydfra i 300 meters højde ind over Helnæs-halvøen ud for Sydvestfyn mellem Assens og Fåborg, da de de 2 forreste tosædede fly ET-209 og ET-211 kolliderede med vingetankene under en drejemanøvre.
Besætningen i det forreste fly ET-209 forsøgte at udløse katapultsæderne, men ramte det gennemsigtige kabinet over cockpittet og nåede ikke ud. Flyet faldt med stor fart nærmest lodret ned og pløjede sig med bugen opad 6 meter ned i den sumpede engjord 200 meter fra Holmegård ved vejen Hegningen, hvor det omgående brød i brand. Derved omkom den 32-årige flyverløjtnant Egon Christensen fra Toftlund og den 29-årige flytekniker Flemming Mortensen fra Nustrup.
I det andet fly ET 211 det piloten Ole Brian Lessel i sekunderne efter at skyde sig ud med katapultsædet og lande sikkert med faldskærm nær Helnæs Kirke, mens flyet tordnede ned og ramte nogle træer i en skov tilhørende Helnæs Byvej 71 og nærmest blev pulveriseret.
Det viste sig at piloten i sidstnævnte fly havde misforstået formations-lederens tegn til kursændring.
- To dræbt, da F-16 stødte sammen - Ny Dag 20. juni 1984
- To super-jagere styrtet - Aktuelt 20. juni 1984
- De to F-16-piloter misforstod hinanden - Aktuelt 21. juni 1984