F-16 Fighting Falcon E-201 7. dec. 1987 Juvre Dyb
7. dec. 1987 Juvre Dyb[redigér | rediger kildetekst]
E-201 |
Fighting Falcon F-16 A |
1982-1987 |
Ålborg eskadr. 723 |
Aviation Safety |
Mandag den 7. december 1987 om eftermiddagen var 3 General Dynamics F-16 Fighting Falcon jetfly på en træningsmission til Rømø, da det ene fly fra eskadrille 723 i Ålborg i lav højde over Vadehavet mellem Mandø og Rømø foretog en undvigemanøvre for at undgå en stor flok sølvmåger, men mistede fart og stallede, så det faldt ned i Juvre Dyb og nåede at slå smut på havoverfladen, inden den amerikanske pilot fik udløst sit katapultsæde.
Han samledes op af en redningshelikopter fra Flyvestation Skrydstrup og slap uskadt.
Den 30-årige pilot Steven D. Wheeless var ved Flyvevåbnet som led i en udvekslingsaftale med US Air Force. Han har studeret på George Washington University Law School i Washington D.C. og bor nu i Phoenix-bydelen Tempe i Arizona, hvor han er partner i den lokale afdeling af advokatfirmaet Steptoe & Johnson og arbejder med arbejdsmarkedsforhold. [1]
- F-16 fly styrtede i Vadehavet - Land og Folk 8. dec. 1987
- F-16 til 100 mio. styrtet i havet - Djursland 8. dec. 1987