F-16 Fighting Falcon E-175 5. april 1983 Fole
5. april 1983 Fole[redigér | rediger kildetekst]
E-175 |
Fighting Falcon F-16 A |
1980-1983 |
Skrydstrup eskadr. 730 |
Aviation Safety |
Et General Dynamics F-16 Fighting Falcon jetfly fra eskadrille 730 i Skrydstrup havde tirsdag den 5. april 1983 (3. påskedag) fungeret som målfly under en øvelse ved Karup og befandt sig på tilbagevejen under GCA-anflyvning til Skrydstrup i 600 meters højde, da det passerede en varmefront og et lyn ramte flyets næse på højre side, så næsten alle instrumenter i cockpittet viste fejl og olietrykket faldt.
Piloten udsendte et mayday og forsøgte at løse problemerne med skiftevis at flyve i tomgang og gasse op i hastigheder omkring 400 km/t, men efter 2 minutter og 45 sekunder, nær landsbyen Fole 15 km fra Skrydstrup, svigtede styringen helt og flyet stejlede.
Den 25-årige sekondløjtnant Kim Robert Juul skød sig derfor ud med katapultsæde, men nedturen blev temmelig dramatisk, for flyet kom tilbage i et faretruende loop og han kom i spin under faldskærmen og landede i en hestefenne, hvor en forskrækket hest nær løb ham ned, inden han forslået flygtede over hegnet. Flyet var faldet ned på en mark og udbrændte. På en nærliggende gård lånte piloten en telefon og efter 20 minutter ankom en redningshelikopter til stedet.
Det konkluderedes senere, at lynet havde slået hul i bunden af flyets tank, så en eksplosion havde sat begge flyets hydrauliksystemer ud af funktion.
- Militærfly i brand, pilot slap heldigt fra styrt på 800 m - Aktuelt 6. april 1983
- F-16 fly styrtede ramt af lyn - Bornholmeren 6. april 1983
- Måtte ikke fotografere det nedstyrtede F16 fly - Aktuelt 7. april 1983
Nyere avis
- Jagerpiloten der blev forfulgt af sit fly - Berlingske 7. nov. 2015