Færøsk flyulykke

Spring til navigation Spring til søgning

Flyulykker på Færøerne[redigér | rediger kildetekst]

Vágar Lufthavn er den eneste lufthavnFærøerne med rutetrafik.

19. nov. 1939 Suðuroy[redigér | rediger kildetekst]

En tysk He111 crash-landede 19. november 1939 kl. 16 på havet nær TvøroyriSuðuroy, formentlig øst for øen.

21. feb. 1941 Gøta på Eysturoy[redigér | rediger kildetekst]

Under et luftangreb mod Thorshavn den 21. februar 1941 sænkede 2 tyske fly den britiske anti-ubådstrawler HMT Lincoln City og angreb derefter de britiske olieanlæg i Skálafjørður, men det ene He111 blev ved Gøta på Eysturoy nedskudt af antiluftskyts / let maskingeværild affyret fra HMT Leicester City.

De 4 ombordværende tyskere blev taget som krigsfanger.

23. april 1943 Viðoy[redigér | rediger kildetekst]

En Consolidated PBY-5B Catalina-vandflyver fra 190 Sq. RAF med den canadiske kaptajn M.J. McDonald lettede 22. april 1943 kl. 18.12 fra Sullom Voe-fjorden på Shetlandsøerne, men fløj næste nat langfredag den 23. april kl. 3 ind i en snedækket fjeldside i 550 meters højde ved Viðvíksrók på nordenden af Viðoy (Nakkur i Vidvik Fjorden), hvorefter vraget styrtede ned mod havet.

Fiskefartøjet Kingston Agate brugte 3 dage på at bjærge lig og ueksploderede dybdebomber. Et skib fra Longman, Inverness, i Skotland ryddede yderligere op og droppede resterne ved Kaldres (?)

Der var 9 omkome, heraf 6 fra Royal Canadian Air Force og 3 fra Royal Air Force, som 27. april 1943 begravedes enten i Miðvágur eller i Thorshavn. Muligvis fandtes kun 5 lig og der var vistnok en hårdt såret overlevende.

Der er stadig rester af flyet at se på stedet.

25. okt. 1954 Trongisvágsfjørður[redigér | rediger kildetekst]

Em Short Sunderland flyvebåd fra 230 eskadre sendtes 25. oktober 1954 kl. 2 hastigt afsted fra RAF Pembroke Dock i Sydwales for at hente en kritisk syg britisk sømand på Suðuroy hjem til hospital i Skotland, men under landing i Trongisvágsfjørður ramte den en bølgetop, så den væltede på næsen og hurtigt sank.

Af de 12 ombordværende reddedes 9 op af det kolde vand og en døde senere.

Kaptajn E.C. Bennett, som kom på hospital og overlevede, havde aftenen inden holdt foredrag om flyets brug ved videnskabelige ekspeditioner til Grønland.

26. sep. 1970 Mykines[redigér | rediger kildetekst]

Ud af 34 ombordværende omkom den islandske kaptajn Bjarni Jensson og 7 passagerer lørdag den 26. september 1970 ved 11-tiden, da et Flugfélag Íslands (Air Iceland)-rutefly af typen Fokker F27 Friendship 300 på vej fra Kastrup med mellemlandinger i Bergen og Vágar til Reykjavik, ved indflyvning til Vágar ramte det 560 meter høje fjeld KnúkurMykines.

Fra flyet meldtes kl. 10.20 at man fra 1 km højde kunne se øen Mykines, men ikke den videre indflyvningsvej via Sørvágsfjørður, formentlig på grund af en regnbyge, hvorfor flyet kredsede i en halv time over skyerne inden et nyt indflyvnings-forsøg påbegyndtes, men sigtbarheden var i stedet forværret.

Redningen af de hårdt kvæstede var vanskelig og foregik med helikopter fra det danske inspektionsskib Hvidbjørnen. På Knúkur og i Mykines kirke er der opsat mindetavler.

Nyere avis

Bog

20. feb. 1987 Sørvágsfjørður[redigér | rediger kildetekst]

Den 34-årige oversergent Jesper Terløe fra Kongens Lyngby og den 34-årige premierløjtnant Alex Pedersen [1] fra Kirke Eskildstrup ved Holbæk omkom fredag den 20. februar 1987 om aftenen, da de i en Westland Lynx-helikopter på en rutineflyvning omkring 10 kilometer fra Vágar Lufthavn pludselig med rotoren ramte en fjeldside i Sørvágsfjørður og styrtede ned i vandet.

Vraget af helikopteren blev bagefter fundet på 10 meter vanddybde af lokale beboere på øen og senere bragt ombord på inspektionsskibet F349 Vædderen.

Andre steder end Færøerne[redigér | rediger kildetekst]

Flyulykker med færinger andre steder end ved Færøerne.

10. okt. 2006 Stord i Vestnorge[redigér | rediger kildetekst]

Ud af 16 ombordværende omkom 4 og 6 blev alvorligt forbrændt 10. oktober 2006 kl. 7.33, da et Atlantic Airways-rutefly af typen British Aerospace 146-200A med oliearbejdere fra Aker på vej fra Stavanger med mellemlanding i Stord til Molde, under landing i Stord, gled af den regnvåde landingsbane og ned af en skråning, hvor det gik i brand.

Ulykken skyldtes reduceret bremsekraft, da flapsene ikke var i stilling, trods at håndtaget dertil var aktiveret, samt at nødbremsen var aktiveret unødigt, så hjulene blokeredes.

Nyere avis