Eurocopter OY-HGN 29. aug. 2007 Maamorilik i Vestgrønland

Spring til navigation Spring til søgning

29. aug. 2007 Maamorilik i Vestgrønland[redigér | rediger kildetekst]

En norsk-ejet Eurocopter AS350 Écureuil helikopter udlejet til Air Greenland og chartret af et mineral-efterforskningshold lettede 29. august 2007 kl. 10.20 fra helipaden nær kysten ved den nedlagte mineby Maamorilik (nord for Uummannaq) i Vestgrønland for at flyve over mine-fjeldet Den Sorte Engel, men en påmonteret wire kom i spænd i et rækværk og slyngedes op i rotoren, hvorved et rotorblad revedes af og et andet beskadigedes. [1]

Efter 2-300 meters flyvning styrtede helikopteren over klippekanten og lagde sig om på venstre side i havet på 1-2 meter vanddybde.

Piloten og den enlige passager reddede sig selv ud og sendtes til behandling på sygehuset i Uummannaq for lettere skader.

I Havarikommissionens stærkt forsinkede redegørelse konkluderedes, at menneskelige faktorer ledte til havariet, som en kombination af følgende forhold:

  • helikopteren blev klargjort til slingoperationer før start
  • en ikke-planlagt passagerflyvning skulle udføres mellem slingoperationerne
  • passageren var klar, havde lagt sin bagage ind i helikopteren og var klar til afgang
  • piloten fulgte ikke korrekt procedure for inspektion før start

Nyere avis