Emanuel 1898 Præstø Fed

Spring til navigation Spring til søgning

24. marts 1898 Emanuel[redigér | rediger kildetekst]

Den fra Danmark nyligt indkøbte smålandske skonnert Emanuel med skipper C.A. Lönquist var på vej fra hjemstedet Oskarshamn til København med trælast og havde passeret Falsterbo Rev, da der pga. snestorm 24. marts 1898 besluttedes at søge Præstø som nødhavn.

Undervejs dertil blev en del af dækslasten og skibsbåden skyllet overbord, kahytten fyldtes med vand og skibet fik styrbord slagside, men rejste sig snart igen.

På Præstø red blev begge ankre stukket ud, men det ene anker sprængtes straks og det andet kunne ikke holde, så skibet drev kl. 18 i land på østsiden af Præstø Fed.

Den 5 mand besætning måtte i 15-16 timer opholde sig på det ituslåede skib inden de gennemvåde og i forkommen tilstand næste morgen kl. 9 bjærgedes af folk fra land og bragtes til Fedgården, hvor de fik den fornødne pleje.