Else 1930 Hjelm
8.-11. nov. 1930 Else[redigér | rediger kildetekst]
Maria / Rigel Else af Assens |
NHVB |
Jensen, Karlstad |
1912-1930 (18) |
299 brt. 1 d. 2 m. |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
❤ |
Det nyindkøbte stålmotorskib Else var på vej fra Ålborg til Hamborg lastet med svovlkis, da det 8. november 1930 kl. 7.30 fik motorhavari ved at pakningen på den ene cylinder blæste ud. Der søgtes ankerplads ved øen Hjelm, men roret lystrede dårligt og ved 9-tiden tog skibet grunden 100 meter sydvest for 3-kosten på Hjelms nordøstrev.
En bjærgningsdamper ankom kl. 23, men skibet var blevet læk.
Da der 11. november kl. 4 blæste en nordvestlig storm og der var fare for at skibet skulle brække, blev det forladt af besætningen, mens donkeypumpen holdtes gående, for at holde maskinrummet læns.
Ved 8-tiden gik 3 mand ombord, men maskinrummet var fyldt med røg, som også begyndte at komme ud af rørene fra brændselsolietankene, så der syntes fare for eksplosion. Kort efter skibet blev forladt, stod hele agterskibet i flammer.
Dagen efter konstateredes store skader på skibet og alt træværk var brændt.