Ella Eff 1929 Surinam
17. april 1928 Atlanterhavet nordøst for Madeira[redigér | rediger kildetekst]
Ella Eff af Kolding Saramacca / Ella |
![]() ![]() ![]() ![]() |
Ring A., Svb. № 122 |
1916-1929-1958 |
282 brt. 1 d. 3 m. |
Billedarkiv |
JMarcussen |
5°56.05'N 55°53.25'V |
♥ 8 |
Kaffegrosserer og vicekonsul Christian Eff fik bygget 2 skonnerter opkaldt efter hans 2 døtre, hvoraf den sidste ved navn Ella Eff af Thurø sendtes til Amerika efter leveringen i 1916 for at undgå ubådskrigen og den blev på grund af dårlige fragtrater efter krigen aldrig en god forretning for rederiet, som konsulen var medejer af, og for at kunne optage et statslån solgtes skibet 1927 til et partrederi i Kolding ved skipper Mads Peter Madsen fra Assens og konsulens søn Valentin Eff og med konsulen selv som långiver.
På vej fra Nykøbing Mors til New York lastet med chamottesten blev skibet 17. april 1928 læk ca. 200 sømil nordøst for Madeira og under proviantering af redningsbåden opdagede kokken et hul under proviantrummet, som tilstoppedes med en stok, hvorpå skibet pumpedes læns og skibet uden videre problemer 2. juni nåede bestemmelsesstedet.
4. jan. 1929 Saramacca i Surinam[redigér | rediger kildetekst]
I oktober 1928 mødtes skipper Madsen og medejeren Valentin Eff i Llanelli i Wales for blandt andet at drøfte forsikringsforhold forud for afrejse 27. oktober mod Paramaribo i Surinam med en ladning kul.
Den 26. december nåedes til kysten ud Fransk Guyana, hvorefter der navigerede på må og få vestover uden sikker landkending og position.
Den 4. januar 1929 ved middagstid krydsedes tæt ved lan og kl. 16 opdagedes en ankerligger mod sydvest, som antoges at være fyrskibet på Suriname-floden, men det var det ikke og efter yderligere krydsning på lavt vand satte skibet sig fast på en mudderbanke, der vist sig at være ud for Saramacca-floden vest for Paramaribo 14 sømil fra land.
Den 8 mand besætning blev ombord til 7. januar kl. 11 og ankom kl. 16.30 til en fiskerhytte, hvor en lods tilkaldtes og dagen efter nåede besætningen til landsbyen Tijgerkreek, hvorfra man fik telefonisk forbindelse med Paramaribo.
Efter kondemnering blev skibet bjærget og sat under hollandsk flag under navn Saramacca.
Ved istandsættelsen konstateredes agter i skibets bund et borehul tætnet med en træprop. Skaden, som formentlig stammede fra den tidligere lækage ved Madeira og som hverken var blevet udbedret eller rapporteret, gav anledning til anklage for forsikringssvindel, der ved Østre Landsrets dom af 23. juni 1930 medførte fængselsstraf på henholdsvis 5 år og 4 år til skipper Madsen og skibsreder Valentin Eff.
I 1931 solgtes skibet til Finland og omdøbtes Ella, der 1954 solgtes til Turku/Åbo, hvor det 1958 afriggedes og grundsattes i skærgården og endnu fandtes som vrag i 1976.
En koldingensisk letmatros, som deltog i Ella Eff's skæbnesvangre rejse, ville i 1944 udgive en virkelighedstro roman om forliset, som aldrig kom i handelen, da hele oplaget solgtes til konsulen.
Bog
- Ella Eff - skibet med et hul i bunden, af Henning Thalund, Årbog for Svendborg & Omegns Museum 1992 [2]
- Da Koldings sidste store sejlskib forliste, af Niels Jørgen Østergaard (2008)
- Konsulen, af Niels Jørgen Østergaard (2012). ISBN 9788788966343