Eliezer 1894 Læsø Silderøn

Spring til navigation Spring til søgning

7. feb. 1894 Eliezer[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Eliezer med skipper C.F. Jensen afsejlede 6. februar 1894 fra Langøre på Samsø lastet med 14½ ton byg bestemt for Antwerpen, men om natten blæste det op til storm, så den 7. februar kl. 7 stødte på Læsø Silderøn og blev slået læk.

Efter ½ time var skibet godt fyldt med vand og et par timer senere forlod den 4 mand besætning skibet i storbåden.

Båden førtes østover halvfyldt med vand og til alt held drev de over mod fyrskibet på Kobbergrunden, hvor de ved 15-tiden optoges og båden umiddelbart efter sank.

Bjærgningsdampskibet Frederikshavn udgik til assistance, men fandt ligesom den tilstedekommende redningsbåd vraget forladt.

De skibbrudne hentedes 13. februar af havnedamperen Express ind til Frederikshavn.

Der afholdtes 23. februar strandauktion i Frederikshavn over bjærget inventar og vraget i søen.