Edel 1855 Løkken
Gebroeders 6. okt. 1854 Grønhøj[redigér | rediger kildetekst]
Gebroeders af Sappemeer Edel |
Hoogezand |
1845-1854-1855 |
34 læst 1 d. 1 m. |
Løkkenhistorie |
Marhisd./Scheepsi. |
♥ 4 |
Groninger-tjalken Gebroeders med skipper Hindrik A. Kemper var på vej fra Bremen til Odense lastet med tobaksblade, da den under stormen 6. oktober 1854 kl. 5 indstrandede ved Grønhøj syd for Løkken, så den stod temmelig højt oppe på stranden.
Den 4 mand besætning og inventaret bjærgedes.
Der afholdtes strandauktion 17. november over skibet som det stod aftaklet på stranden, som under gunstige omstændigheder ville kunne bringes ud, og 15. december over ladningen af forskellige typer nord- og sydamerikanske tobaksblade, der i det hele taget var ubeskadigede.
Skibet opkøbtes af en skudehandler og istandsattes under navnet Edel.
- Paa Grønhøi i Hvetbo Herred er d. 6te Kl. 5 Morgen indstrandet Kuf-Tjalkskibet „Gebröders“, Capit. H. A. Kemper, fra Bremen bestemt til Odense med Tobaksblade - Dagbladet 10. okt. 1854
- Efter Begjering af Capitain H. A. Kemper og ... - Thisted Amtsavis 4. nov. 1854
- Ifølge Begjæring af ... - Aalborg Stiftstidende 30. nov. 1854
Edel 3. og 8. maj 1855 Løkken[redigér | rediger kildetekst]
Gebroeders Edel af Løkken |
1845-1854-1855 |
Løkkenhistorie |
♥ (3) |
Tjalken Edel med skipper P. Rasmussen var lastet med rug bestemt for Holland og lå 3. maj 1855 for anker klar til afgang ud for hjemstedet Løkken, da der rejste sig en storm, så brodsøerne kastedes ind over og det var nødvendigt at flyde tovet fra sig, så skibet drev i land.
Den ca. 3 mand besætning reddede sig i land ved egen hjælp.
Ladningen udlossedes til dels i beskadiget tilstand, hvorefter skibet bragtes flot og ventede på gunstigt vejr for at søge havn og få udbedret skaden, men den 8. maj om eftermiddagen drev skibet igen på land højt op på stranden.
- Den 3die Mai, noget over Middag, indtraf paa Løkkens Rhed det Uheld, at Tjalken „Edel“, tilhørende den sriftige Kjøbmand S. Levinsen sammestedes, og ført af Skipper P. Rasmussen, drev iland og beskadigedes - Berlingske Tidende fredag d. 11. maj 1855
- Den ved Løkken den 3die ds. inddrevne Tjalk „Edel“, som, efter at være udlosset, igjen i temmelig læk Tilstand var bragt i flot og henlaae ... - Aalborg Stiftstidende 12. maj 1855