E.147 Jette Marie 1962 Nordvestlige Nordsø

Spring til navigation Spring til søgning

10. dec. 1962 Jette Marie[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren E.147 Jette Marie ejet af fiskeskipper H.E. Jensen var på vej fra fiskepladsen Fladen Ground ud for Skotland til hjemstedet Esbjerg, da den under sydvestlig storm 8. (eller 9.) december 1962 om formiddagen lå underdrejet ca. 200 sømil vestnordvest for Thyborøn og fik 10-15° bagbord slagside, hvilket rettedes op ved pumpning af olie.

Ved 15-tiden opdagedes, at forlasten var vandfyldt og da håndpumpen blev uklar tilkaldtes et andet fiskefartøj, der ankom kl. 16.30.

Kl. 18.30, da forskibet var sunket ¾ meter dybere, gik den 5 mand besætning i gummiredningsflåden og blev taget ombord i det andet fartøj.

Den 10. december kl. 0.15 sank skibet på ca. 70 meter vand.