E.13 Sylvester 1953 Tørre Bjælke
31. juli 1953 Sylvester[redigér | rediger kildetekst]
F.8 Elma / E.13 Ingeborg E.13 Sylvester |
OWNA |
Ravn Byberg, Esbjerg |
1903-1953 (50) |
42.6 brt. 24 hk. 2 m. |
♥ 3 |
Fiskekutteren E.13 Ingeborg, også kaldet Sorte Ingeborg, solgtes 1953 til Carl Martin Hansen i Esbjerg, som omdøbte den Sylvester.
Han var selv skipper og havde kvæstet en arm, da kutteren 30. juli 1953 ved 19-tiden afsejlede fra en fiskeplads nordvest for Vyl hjemad mod Esbjerg, men på vej ind i Grådyb overlod han styringen til bestemanden, der kl. 23.30 overlod den til tredjemanden.
Ud på natten viste det sig, da bedstemanden kaldtes på dæk, at kutteren befandt sig nord for Grådyb i Skallingen fyrs nordlige grønne vinkel. Der holdtes sydover, men 10 minutter senere, kl. 3.15 tog den grunden.
Motoren blev koblet fra, og kutteren kom flot, men kort efter stødte den igen flere gange og blev til sidst stående på Tørre Bjælke, hvor den sprang læk, og motoren gik i stå.
Med nødraketter tilkaldtes A.156 Dulle af Udbyhøj, som ikke kunne komme nærmere end ca. 50 meter og kl. 5.30, da kutteren havde ca. 50 grader slagside, sprang den 3 mand besætning overbord og blev taget ombord i det andet skib.
Kutteren blev senere vrag.