Duen 1945 Hasslö ved Karlskrona

Spring til navigation Spring til søgning

21. jan. 1916 Læsø Silderøn[redigér | rediger kildetekst]

Ærø-skonnerten Duen solgtes 1907 til SkärhamnBohuskysten, hvor den omdøbtes Duvan, men kom i december 1915 København og fik sit oprindelige navn tilbage.

Med skipper N. Hansen var skibet på vej fra Malmø til Moss lastet med kisel og befandt sig i Kattegat mellem Anholt og Læsø under vestsydvestlig storm, da storgaflen 21. januar 1916 kl. 14 knækkede og noget senere revnede skonnertsejlet.

Rejsen fortsatte for mindskede sejl indtil skibet kl. 19 grundstødte på Silderøn/Knobgrund syd for Læsø.

Dagen efter antoges Svitzer, som bragte skibet flot og efter dykkerundersøgelse i læ af øen, ind til Frederikshavn for reparation. Samme år installeredes hjælpemotor.

8. nov. 1945 Hasslö ved Karlskrona[redigér | rediger kildetekst]

I 1923 solgtes skibet atter til Bohuskysten og omdøbtes Vivan, men kom 1928 til Ålborg-området og omdøbtes Duen, der 1934 solgtes til Grönhögen på det sydlige Øland og 1945 nedriggedes til motorgalease.

Med skipper R.A. Kindström afsejlede skibet 7. november 1945 fra Malmø lastet med 125 ton støbesand bestemt for Ronneby i Blekinge, men den følgende nat tiltog vinden til sydvestlig storm, så rigning og sejl kl. 3.30 blæste bort og kl. 4.30 strejkede motoren.

Ved 7-tiden sigtedes land på 1 sømil afstand og begge ankre kastedes ud, men de sprang og kl. 8 inddrev skibet på Vitbådan syd for Hasslö i Blekinge skærgård ved Karlskrona.

Nogle timer senere lykkedes det nogle fiskere at redde den 3 mand besætning og landsætte dem på Hasslö. Skibet sloges til vrag.