Dublin 1829 Rønne

Spring til navigation Spring til søgning

18. aug. 1829 Dublin[redigér | rediger kildetekst]

Den irske bark Dublin med skipper Charles Anderson betalte 24. juli 1829 fyrpenge på vej fra London til Klaipėda/Memel, hvor den lastede tømmer, men på vej retur til hjemstedet Dublin indstrandede den 18. august 1829 kl. 2 på revet Haddingerne lige syd for Rønne.

Mandskabet blev ikke uden fare reddet gennem brændingen ved 5-tiden, da bunden allerede var knust og skibet fuld af vand.

Der afholdtes auktioner 28. august, 4. september og 1. oktober på stranden syd for kastellet i Rønne over bjærget inventar, rigning og skrog, samt ophugget skibstømmer og endelig 22. april 1830 over trælasten.

Et lånt telt, som skulle have været brugt under første auktion, forsvandt men fandtes igen hos en fisker i Sømarken.