Dora 1927 Grønne Revle

Spring til navigation Spring til søgning

2. okt. 1927 Dora

Motorgaleasen Dora ved på vej fra Ålborg til Masnedsund og Svendborg lastet med mel, cement og ærter, da den 2. oktober 1927 ved 17-tiden nær Sjællands Rev fik klyveren slået i stykker.

Der ankredes ud for Odden Havn på nordsiden af Sjællands Odde, men kl. 20.30 sprang vinden om i nordvest og begge ankerkæder sprang.

Rigningen led yderligere skade og der forsøgtes i Hesselø Bugt at styre ind i Isefjorden, men kl. 21.30 fik skruen hold og da stranding syntes uundgåelig gjordes jollen klar og der styredes ind mod Grønne Revle nord for Korshage, hvor skibet ved 22-tiden tog grunden.

Besætningen reddede sig i land i jollen og skibet blev vrag.