Delphin 1877 Tårbæk

Spring til navigation Spring til søgning

11. jan. 1877 Flinterenden øst for Saltholm[redigér | rediger kildetekst]

Den skånske dæksbåd № 20 Delphin med skipper Hjalmar Magnusson afsejlede 11. januar 1877 om morgenen fra hjemstedet Malmø lastet med tagspån, men kæntrede under storm samme dag i nærheden af fyrskibet Sjollen ved nordenden af Flinterenden øst for Saltholm.

Den 3 mand besætning bjærgede sig i en lille båd, hvori de tilbragte 5 timer med kun 1 åre til rådighed og måtte anvende deres huer til at holde den læns, indtil de om eftermiddagen i nærheden af Saltholm reddedes af den svenske damper Stockholm på vej fra Malmø til København.

12. jan. 1877 Tårbæk[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge de skibbrudne var deres skib sunket, men næste morgen fandt man lige nord for Tårbæk Havn skroget af en yacht uden folks medfølge, der ifølge et målebrev udstedt i Halmstad i 1865 hed Delphin af Malmø og da førtes af skipper Jönson.

Skibet splintredes straks, så kysten langs Ny Tårbæk var overstrøet med vragstykker og tagspån.