Dansted 23. nov. 1916 Bretagne
Cedric 25. jan. 1883 Varna-bugten i Sortehavet[redigér | rediger kildetekst]
Cedric af Glasgow Thrace / Anna / Dansted |
Port Glasgow |
Clyde Ships |
1882-1883-1916 |
1492 brt. 2 d. 2 m. 3 lu. |
Skibsvrag |
Det næsten ny skotske dampskib Cedric drev 25. januar 1883 i land i Varna-bugten i Sortehavet (Bulgarien), men bjærgedes og solgtes til Grækenland under navnet Thrace.
Dansted 23. nov. 1916 Bretagne[redigér | rediger kildetekst]
Cedric / Thrace / Anna Dansted af Rødbyhavn |
NJRD |
1882-1883-1916 |
Billedarkiv |
JMarcussen |
Uboat |
Wrecksite |
Søfart / Rosendahl |
49°1'N 5°32'V |
Søforklaring № 62 |
♥ (17) |
I 1898 solgtes skibet til D/S Myren og omdøbtes Anna, der 1915 videresolgtes til D/S Rødby Havn og omdøbtes Dansted.
Skibet afsejlede 22. november 1916 kl. 2.30 fra Cardiff lastet med 1900 ton kul bestemt for Saint-Nazaire, men 23. november kl. 6.45 kom den tyske ubåd UC 26 (Schmettow) til syne i overfladen i den Engelske Kanal og efter en kort forfølgelse 30 sømil nord for Ouessant signalerede den kl. 7.15 skibet til standsning og forlangte skibspapirerne forevist.
Kaptajn Peter Thomas Bang og 4 andre roede i bagbord redningsbåd over til ubåden, hvor ubådschefen erklærede, at skibet skulle sænkes. Efter ½ time returnerede båden til skibet medbringende en underofficer og 3 andre tyskere, som anbragte 4 bomber i agterskib, maskinrum og storlast og tilegnede sig proviant og redskaber fra maskinrummet.
Styrmand Hansen og 6 andre forlod skibet i styrbord redningsbåd og de 4 tyskere returneredes til ubåden i bagbord båd med 10 af skibsbesætningen.
I mellemtiden havde ubåden bragt den græske damper Thetis til standsning 1 sømil borte og imens de 2 redningsbåde var på vej derover eksploderede bomberne, hvoraf især den i maskinrummet lavede stor ravage, så skibet sank i løbet af 5 minutter.
Ubåden tog bådene på slæb over til den græske damper, som optog den danske besætning, men nægtede at tage bådene med, der blev efterladt. Danskerne landsattes næste dag i Barry Docks tæt ved Cardiff og hjembragtes til København med damperen J.C. la Cour sammen med besætningerne fra de 4 andre forliste danske skibe Freja, Ragnar, Agnes og Messina.
Oplysningen at skibet sank på den noget sydligere position 15 sømil vest for Ar Men-fyret er vistnok forkert.
- Dansk Damper torpederet i den irske Kanal - Nationaltidende 26. nov. 1916
- „Dansted“ torpederet - Lolland-Falsters Stiftstidende 27. nov. 1916
- „J. C. la Cour“ hjembringer Mandskabet fra 5 forulykkede Skibe - Lolland-Falster Social-Demokrat 1. dec. 1916
- Da „Dansted“ blev sænket - Lolland-Falsters Stiftstidende 2. dec. 1916
- „Dansted“s Sænkning - Lolland-Falsters Stiftstidende 4. dec. 1916
- Da „Dansted“ gik ned i Havet - Nationaltidende 7. dec. 1916