Dansk svæveflyulykke
24. juni 1936 Helsingør[redigér | rediger kildetekst]
DFS Rhönsperber |
-1936 |
Aviation Safety |
Den tyske svæveflyver Huth afholdte 21. juni 1936 flyveopvisning i Kastrup med sit DFS Rhönsperber svævefly, som 24. juni slæbtes efter at andet fly til Lundtofte, hvor det afprøvedes af danske svæveflyvere.
Om aftenen ville en af de mest erfarne danske svæveflyvere Sigurd Sjøholm forsøge at krydse Øresund og havde først udset sig en mark ved Snekkersten til starten, men ændrede det til eksercerpladsen i Helsingør, hvortil flyet blev kørt afsted i 2 lastbiler.
Efter en prøveflyvning og landing trukket op efter en bil, forsøgte Sjøholm igen henad ved 22-tiden, men da flyet var oppe i 300-400 meter og foretog et par vaklende manøvrer styrtede det pludselig mod jorden og knustes.
Sjøholm fik alvorlig kraniebrud og førtes til Øresundshospitalet, hvor han mentes at overleve.
- Svæveflyver styrtet ned ved Helsingør i Aftes - Roskilde Avis 25. juni 1936
- Dansk Svæveflyver styrtet ned ved Helsingør - Social-Demokraten 25. juni 1936
- Sjøholm vaagnet til Bevidsthed - Aftenbladet 26. juni 1936
1944 Falster[redigér | rediger kildetekst]
Den 24-årige Ejgil Hansen var den første, som omkom ved en ulykke i Danmark i et svævefly, da han på Falster fra ca. 20 meters højde dykkede i jorden. [1]
Dansk Svæveflyver Union indskærpede efterfølgende:
- Pladsen skal være godkendt
- De anvendte planer skal være godkendte
- Planerne skal være ansvarsforsikrede
- Ingen flyvning uden flyveleder
- Der skal flyves med styrthjelm indtil C-diplom
- Årets Bjergsted-lejr flyttes til Bøtø (ved Marielyst) på sydøst-Falster sidst i august
Sommeren 1949[redigér | rediger kildetekst]
De 2 ombordværende i et svævefly af typen 2G fra Slagelse omkom, da de under en sommerlejr i 1949 afholdt af Dansk Svæveflyverunion, svingede ind over startfeltet, mens et andet svævefly blev trukket op.
Wiren fik fat i haleslæberen på deres fly, som styrtede lodret ned fra ca. 30 meters højde.
17. juli 1951 Vandel[redigér | rediger kildetekst]
OY-XAX & 94-941 |
Aviation Safety |
Ved det allerførste danmarksmesterskab i svæveflyvning, som afholdtes på Flyvestation Vandel, skete der 17. juli 1951 om eftermiddagen en dødsulykke ved et sammenstød i 400 meters højde øst for flyvestationen over den gamle grusgrav i Randbøl, mellem følgende 2 svævefly, der begge var af typen Schneider Grunau Baby IIb, bygget i Schlesien: [2] [3]
- OY-XAX fløjet af polytekniker Svoldsgaard Jensen fra Polyteknisk Flyvegruppe, han fandtes død i flyvraget
- 94-941 fløjet af flyverløjtnant Jørgen Kurt Kjær, som sprang ud med en faldskærm der aldrig udløstes og han fandtes død på jorden
Havarikommissionen ankom samme eftermiddag og klassificerede uheldet som hændeligt, idet OY-XAX under et højredrej fløj ind i 94-491, så begge fly faldt til jorden, men ifølge kommissionsformanden havde begge flyvere været uagtsomme.
6. juli 1955 Vandel[redigér | rediger kildetekst]
Under danmarksmesterskaberne i svæveflyvning, der onsdag den 6. juli 1955 afholdtes på Flyvestation Vandel med 10 deltagende fly, dræbtes de 2 tjenstgørende ved Flyvestation Karup Poul Erik Nielsen og Uffe S. Jacobsen, da de i en amerikansk-bygget Schweizer TG-3A med førstnævnte ved rorpinden udførte et loop og braste igennem taget på flyvestationens store hangar, hvor Flyvevåbnets KZ VII-motorfly, som netop havde trukket dem hjem på slæb var kørt ind og til pilotens chok, også blev alvorligt skadet. [4]
Svæveflyet havde samme dag forsøgt distanceflyvning til Esbjerg, men nåede på grund af manglende termik kun til en mark ved Vejrup. KZ VII-motorflyet var sendt afsted til Vejrup, hvorfra det med et tov havde svæveflyet med hjem på slæb. Syd for Vandel i 500 meters højde blev svæveflyet sluppet fri, hvorefter det foretog et par dristige loop over hangaren, men ifølge øjenvidnet Johannes Lyng, som imens var ved at rimpe slæbetovet op, mistede piloten kontrollen over svæveflyet 3/4 igennem sidste loop, da lærredet revedes af styreflapperne, som klaprede voldsomt.
Ved styrtet revedes svæveflyets vinger af på taget af hangeren mens flykroppen fortsatte ned mod det parkerede motorfly. Uffe Jacobsen slyngedes ud af flyet og dræbtes formentlig mod hangarens mur.
23. april 1980 Slaglille[redigér | rediger kildetekst]
OY-XCU |
Piloten overlevede, men fik alvorlige mén, da han den 23. april 1980 på Slaglille Svæveflyveplads øst for Sorø havarerede i et svævefly af typen Schempp-Hirth Cirrus, da flyet efter en afbrudt spilstart spindede i jorden.
Ca. 1992 Skejby[redigér | rediger kildetekst]
Piloten overlevede ved at benytte sin faldskærm, da hans svævefly lettet fra Kirstinesminde Flyveplads på Skejby Mark ved Århus en eftermiddag ca. i året 1992 mistede en vinge og styrtede mod jorden.
Vingestumpen landede på taget af Skejby Sygehus.
21. april 2000 Struer[redigér | rediger kildetekst]
De 2 ombordværende mænd i 40-50 års alderen fra Viborg-området omkom, da de fredag den 21. april 2000 ved 14.30-tiden styrtede ned på en mark uden for Struer, hvor deres svævefly knustes. [a 1]
Ved styrtet mistede svæveflyet den ene vinge, som fandtes 400-500 meter fra vraget.
11. maj 2001 Tølløse[redigér | rediger kildetekst]
Den 55-årige pilot i et svævefly omkom under et flyvestævne 11. maj 2001 om aftenen nær Tølløse ved Holbæk, da svæveflyet under optrækning af et andet fly krængede over til højre og landede på hovedet. [a 2]
23. juli 2003 Spanien[redigér | rediger kildetekst]
En ferierende dansker meldtes savnet, efter at han tirsdag den 23. juli 2003 var lettet med sit svævefly i det centrale Spanien, oplyste Dansk Svæveflyver Union. [a 3]
13. sep. 2008 True ved Århus[redigér | rediger kildetekst]
OY-BXL |
1966-2008 |
Airport Data |
Havarirapport: [1] |
En 46-årig pilot og medlem af Aarhus Svæveflyveklub og 32-årige passager kvæstedes hårdt og brækkede bl.a. begge 2 et ben efter de den 13. september 2008 lettede i et svævefly af typen Schleicher K7 Rhönadler fra True Svæveflyveplads, men fra 50 meters højde faldt svæveflyet til jorden for øjnene af 25-30 tilskuere. [a 4] [a 5] [a 6]
Angiveligt virkede flyets styrepind pludselig ikke. Klubbens ledelse konkluderede at ulykken skyldtes, enten tekniske fejl i flyet eller forkerte manøvrer fra piloten. [a 7]
11. maj 2013 Lublin i Polen[redigér | rediger kildetekst]
OY-XKD |
Airport Data |
Aviation Safety |
Havarirapport: [2] |
Den polske pilot kom alvorligt til skade, da han 11. maj 2013 i et dansk-registreret svævefly af typen Centrair ASW 20F vistnok startet fra flyvepladsen i Turbia i det sydøstlige Polen eller muligvis fra græslandingsbanen i Świdnik nær den nybyggede Lublin Airport, i forbindelse med en manøvre i lav flyvehøjde 10 km fra flyvepladsen kom i spin, så flyet havarerede.
12. juli 2014 Slaglille[redigér | rediger kildetekst]
OY-FXE |
Havarirapport: [3] |
Et svævefly af typen Schempp-Hirth Duo Discus T med pilot og passager ombord havarerede ved Slaglille Svæveflyveplads, da piloten forgæves forsøgte at starte flyets udfoldelige 2-takts hjælpemotor og mistede koncentrationen, så svæveflyet fløj forbi banens indflyvningspunkt. I et forsøg på at nå banen foretog piloten i 80 meters højde et skarp højredrej, men ramte i stedet et levende hegn, der afgrænsede naboarealet til flyvepladsen, og havarerede.
29. juli 2014 Fasterholt[redigér | rediger kildetekst]
OY-XIL |
Airport Data |
Havarirapport: [4] |
En 24-årig pilot fra Kirke Hyllinge på Nordsjælland brækkede 2 ryghvirvler og en knogle i sin ene fod, da han under et DM-stævne afholdt af Dansk Svæveflyver Union på det Nationale Svæveflyvecenter i Arnborg tirsdag den 29. juli 2014 kl. 16.40 på tilbageturen fra en position 30 km øst for centeret fløj sit svævefly af typen Schleicher ASW 19 ind over Fasterholt Plantage, men mistede uventet meget termik og endte med at foretage en mindre vellykket udelanding mellem juletræer 2,5 km fra landingsbanen. Piloten indlagdes på Regionshospitalet Herning. [a 8] [a 9]
Havarikommissionen vurderede, at piloten havde haft for meget fokus på konkurrencen og for lav flyvefart under slutindflyvningen, at venstre vinge stallede og næsen ramte bevoksningen, så svæveflyet havarerede.
26. sep. 2015 Fjenneslev[redigér | rediger kildetekst]
OY-RLX |
Airport Data |
Havarirapport: [5] |
En 81-årig pilot fra Slagelse og mangeårigt medlem af Midtsjællands Svæveflyveklub omkom, da han i et svævefly af typen Schleicher ASW 24 den 26. september 2015 kl. 14.13 på en flyvning 2 km øst for Slaglille Svæveflyveplads pludselig fra vandret ligeud flyvning i østlig retning i 500 meters højde dykkede stejlt ned og i en vinkel af 35-40° ramte en mark tæt på Sasserbrovej syd for Fjenneslev. [a 10] [a 11]
En bilist kørende 300 meter nord for havaristedet observerede styrtet. Havarikommisionen fandt ingen tekniske fejl på flyet og man mener styrtet skyldtes helbredsmæssige årsager. [n 1]
Havarikommissionen ønskede derfor at sætte fokus på, at man som pilot bør stille sig særlig kritisk over for eget helbred og helbredets indflydelse på egne evner som pilot, ligesom man ønskede at minde piloter om, at der sammen med den udleverede helbredsgodkendelse er vedhæftet information om pligten til at oplyse om ændringer i ens helbredsforhold.
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- ↑ 1940-1949 - aasvk.dk
- ↑ Havari med to svævefly på Flyvestation Vandel 17. juli 1951 - rslm.dk
- ↑ Danish Grunau Baby gliders by Niels Ebbe Gjørup - grunaubaby.nl
- ↑ To svæveflyvere dræbt ved havari på Flyvestation Vandel - rslm.dk
Samtidige aviser (a)
- ↑ To dræbt ved svævefly-styrt - Berlingske 22. april 2000
- ↑ 55-årig mand dræbt ved ulykke med svævefly - B.T. 12. maj 2001
- ↑ Dansk svæveflyverpilot meldt savnet i Spanien - Kristeligt Dagblad 24. juli 2003
- ↑ To kvæstet med svævefly i Tilst - Jyllandsposten 13. sep. 2008
- ↑ To kvæstet i styrt med svævefly - Ekstra Bladet 13. sep. 2008
- ↑ Svævefly styrtet ned ved Århus - B.T. 13. sep. 2008
- ↑ Svæveflyvning genoptaget - Jyllandsposten 15. sep. 2008
- ↑ Svævefly styrtede ned i Arnborg - aoh.dk 30. juli 2014
- ↑ Svæveflyver slap heldigt fra styrt - Vejle Amts Folkeblad 30. juli 2014
- ↑ Svævefly styrtet ned ved Sorø - pilot dræbt - Ekstra Bladet 26. sep. 2015
- ↑ Ældre mand dræbt i flystyrt ved Sorø - TV2 Øst 26. sep. 2015
Nyere aviser (n)
- ↑ Eneste dødsulykke på fem år - sn.dk 27. april 2016