Dannebrog 1887 Skagerrak
Spring til navigation
Spring til søgning
11. maj 1887 Dannebrog[redigér | rediger kildetekst]
Dannebrog af Karrebæksm. |
NBPG |
Hansen, Karrebæksminde |
1848-1887 (39) |
88 brt. 1 d. 2 m. |
JMarcussen |
Rosendahl |
♥ 4 |
Karrebæksminde-skonnerten Dannebrog med skipper Jørgen H. Clausen var på vej fra den norsk-svenske grænsefjord Iddefjorden til Shoreham i Sussex lastet med granitsten, da den fik havari og var i Risør, hvorfra den 11. maj 1887 om morgenen fortsatte rejsen.
Ved middagstid bemærkedes ½ meter vand i lasten og trods fortsat pumpning steg vandet stadig, så den 4 mand besætning så sig nødsaget til at gå i skibets 2 både kun medtagende lidt af deres tøj.
Skibet sank om eftermiddagen i Skagerrak 7-9 sømil syd for Arendal.
Efter en times tid i bådene optoges besætningen af dampskibet Rona fra Hull (eller Leith), som landsatte dem i Kristiansand og 15. maj ankom de til København.
- Skonnert „Dannebrog“, Kaptajn J. H. Clausen af Karrebæksminde, er i Fredags Eftermiddags sunket i Nordsøen 7-8 Mil S. t. Ø. for Arendal - Nationaltidende onsdag d. 16. maj 1887
- Skonnerten „Dannebrog“ af Karrebæksminde, en bedaget Skude, er i Fredags gaaet til Bunds i Nordsøen paa Reise fra Norge til England med Granitsten - Sorø Amtstidende 18. maj 1887