Dan 27. sep. 1944 Københavns Sydhavn

Spring til navigation Spring til søgning

27. sep. 1944 Sydhavnen[redigér | rediger kildetekst]

Hamborg-slæbebåden Mobil solgtes 1920 til et partrederi i København og omdøbtes Dan, som 1923 overgik til det Forenede Bugserselskab.

Under bugsering af københavner-damperen Otto Petersen blev den 27. september 1944 kl. 14.12 trukket ned og sank ud for kulfirmaet Alliancen i Sydhavnen.

Af de 5 ombordværende bjærgede de 3 sig på en redningsflåde, hvorimod kaptajnen og maskinmesteren omkom. Slæbebåden blev hævet og istandsat.

19. nov. 1944 Vedbæk[redigér | rediger kildetekst]

Under bugsering af lægteren Irma fra Malmø til dens hjemsted København i tvangsruten i Øresund måtte lægteren i sydøstlig storm 19. november 1944 kl. 9.30 forlades af sin 2 mand besætning, som toges ombord i slæbebåden.

Da videre bugsering var umulig lagdes lægteren for anker og slæbebåden søgte mod Tuborg Havn, men tog vand ind over, som trængte ned i maskinrummet og efterhånden slukkede fyret. I stedet sejledes med reduceret kedeltryk til Vedbæk, hvor den kl. 11.30 grundstødte 100 meter fra havnemolerne.

De ombordværende reddede sig i land dels i redningsbåden og dels på flåden.

Slæbebåden bragtes senere flot, blev repareret og 1950 ophugget.