Dagny 6. jan. 1918 Finistère

Spring til navigation Spring til søgning

6. jan. 1918 Dagny[redigér | rediger kildetekst]

D/S Heimdal-dampskibet Dagny var i konvoj på vej fra Port Talbot i Wales til Bordeaux lastet med 1587 ton kul og befandt sig ud for Penmarch i det sydvestlige Bretagne, da den vagthavende 2. styrmand Hansen 6. januar 1918 kl. 1.15 hørte skrig ude fra mørket fra et i konvojen ramt skib. Han purrede kaptajn C.V. Terkildsen og de forsøgte at styre hen mod råbene, men fra 2 skibslængdes afstand så de en ubåd og hørte samtidig en torpedo blev affyret, uden at den ramte.

Skibet styrede zig-zag og ubåden blinkede morsesignaler til en anden båd, men kl. 1.25 ramtes styrbord side af en ny torpedo, der eksploderede så skibet i løbet af 2 minutter sank 4 sømil sydsydvest for Penmarch.

Af den 19 mand besætning sås ikke noget til kokken Carl. Chr. Sørensen fra Læsø, der lå og sov forude, og matros Johan Karlsen fra Tromsø forsvandt, da han ville spring fra bakken ned på dækket uden at vide, at forlugen var bortsprængt. De øvrige 17 reddede sig i skibets både og indkom kl. 4 til Guilvinec.

Ubåden var U 93 (Gerlach).