DDL T-DOXD 'Sjælland' 20. april 1927 Karise på Stevns
20. april 1927 Karise på Stevns[redigér | rediger kildetekst]
T-DOXD 'Sjælland' |
Farman F.121 Jabiru |
Orlogsværftet № 45 |
1926-1927 |
Aviation Safety |
B. Aircraft Accid. |
55.3° N 12.2° Ø |
DDL-flyet T-DOXD 'Sjælland' var et 4-motors propelfly af typen Farman F.121 Jabiru bygget i 1926 af Orlogsværftet under licens fra den franske flyfabrikant Avions Farman og kunne tage 7 passagerer. Motorerne var monteret parvis for og bag på halve undervinger, hvor de henholdsvis trak og skubbede. Der blev bygget 8 eksemplarer af det specielle 1½-vingede biplan, hvoraf 1 var en ombygget Farman F.120. Tilnavnet Jabiru stammer fra en latinamerikansk storkefugl.
Flyet benyttedes på ruten mellem Kastrup og Køln, som netop havde fået tilføjet mellemstop i Hamborg dagen inden flyet onsdag den 20. april 1927 ved 18-tiden fik motorproblemer på ruten, så den sønderjyske pilot Christian L. Johannsen måtte nødlande med vinden på en mark ved herregården Juellinge nær Karise på Stevns, men sank i med understellet der knustes.
Foruden piloten og en mekaniker var der 2 danske og 3 svenske passagerer, som slap uskadte bortset fra den ene fik en ubetydelig rift i panden. Passagerne sendtes samme dag videre med vogn til København.
Piloten rostes for sin nødlanding, der kunne være gået meget værre, selvom ulykken utvivlsomt var udløst af benzinmangel, trods påfyldning af 200 liter benzin i Hamborg, som burde have været nok. Der fandtes en lille læk ved karburatoren og flyet viste sig at være totalskadet.
- Alvorligt Uheld for den danske Hamborgflyver - Social-Demokraten 21. april 1927
- Den danske Flyvemaskine styrtet ned i Gaar - København 21. april 1927
- Luftfartsselskabets Uheld med „Jabiru“en - Sorø Amts Dagblad 22. april 1927
- Nødlandingen ved Karise - Social-Demokraten 22. april 1927
- Nødlandingen ved Karise - Social-Demokraten 23. april 1927