DDL OY-DAM 'Dania' 12. juli 1941 Berkshire
OY-DAM 'Dania' G-AGAY 'Wolf' / DX177 |
Focke-Wulf 200 Condor tysk |
1938-1942 |
Airport Data |
Aviation Safety |
51.5° N 0.77° V |
DDL-flyet OY-DAM 'Dania' var et 4-motors propelfly af typen Focke-Wulf Fw 200A-02 Condor, som vistnok den 14. juli 1938 leveredes fra Focke-Wulf i Bremen.
Flyet med plads til 26 passagerer indsattes ligesom det senere samme år leverede søsterfly OY-DEM 'Jutlandia' på de længere ruteflyvninger fra Kastrup til London og Amsterdam. Efter udbruddet af 2. verdenskrig i september 1939 nedlagdes London-ruten og lavedes om til en rundflyvning via Amsterdam til Shoreham vest for Brighton ved den Engelske Kanal.
9. april 1940 Shoreham ved Brighton i Sussex[redigér | rediger kildetekst]
Om morgenen den 9. april 1940 strandede OY-DAM 'Dania' i Shoreham, hvor kaptajn Harald Julius Hansen ikke fandt det tilrådeligt af flyve videre pga. den tyske besættelse af Danmark. Krigsmodstanderne konfiskerede flyet og overgav det med nyt flynummer G-AGAY til British Overseas Airways Corporation, som også ansatte den tilbageholdte 4 mand besætning, der foruden kaptajnen bestod af mekaniker Jørgen Dalbro, telegrafist Uffe Jensen og stewardesse Doris Jensen.
12. juli 1941 White Waltham i Berkshire vest for London[redigér | rediger kildetekst]
Da der var brug for træning af piloter i brug af 4-motors fly maledes det gult på undersiden og overflyttedes 9. januar 1941 til Royal Air Force som skolefly.
I juni 1941 stilledes flyet til rådighed for Air Transport Auxiliary i White Waltham ved Maidenhead i Berkshire vest for London, hvor det skulle bruges til fragt, men 3 uger senere lørdag den 12. juli foretog pilot Harald Julius Hansen og copilot Kenneth Day en 45-minutters testflyvning, hvor det i tordenvejr og hagl skred af græs-landingsbanen og ramte et landbrugskøretøj. Piloterne slap uskadte.
Flyet kom ikke ud at flyve igen og på grund af mangel på reservedele blev det 18. januar 1942 beordret skrottet. [1] [n 1] [bog 1]
R9761 |
51.75° N 1.57° V |
Aviation Safety |
Den 49-årige pilot Harald Julius Hansen tilknyttedes ATA-flyvepladsen i Whitchurch ved Bristol og havde lige oplevet sit først uheld i 25 år, da han i et Avro Anson-fly den 22. juli 1941 befandt sig på startbanen i Brize Norton vest for Oxford og ramtes af et nødlandende Blenheim-bombefly, som pløjede den ene motor gennem Avro Anson-flyet. [p 1]
Hårdt kvæstet døde han 2 dage senere på Radcliffe Hospital i Oxford. Liget blev kremeret i Bristol og asken sendtes i 1946 til Danmark.
- Den danske Flyver Harald Hansen dræbt i England - Herning Avis 29. juli 1941
- Luftkaptajn Harald Hansen død - Social-Demokraten 30. juli 1941
- Luftkaptajn Harald Hansens Død - Herning Avis 30. juli 1941
Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]
- ↑ Denmarks wartime connection for Maidenhead - Flight of the Condor - maidenheadheritage.org.uk
Nyere avis
- ↑ Ensigns - and Refugee Airiners - Flight 15. marts 1957
Person
- ↑ Hansen, Harald Julius (1892-1941) - danishww2pilots.dk
Bog
- ↑ Die Fw 200 im Ausland - Ein Jahrhundert Luft- und Raumfahrt in Bremen (2015). ISBN 9783954940714