Dødt skib 1874 Hansted

Spring til navigation Spring til søgning

17. april 1874 Hansted[redigér | rediger kildetekst]

Ud for kysten ved Klitmøller 5-6 km fra land observeredes 2. påskedag 6. april 1874 omkring middag et skibsvrag, som 3 større fiskerbåde sejlede ud til og fandt drivende på lasten langsomt nordpå med bunden i vejret og uden rigning, som om et anker eller lignende slæbte på bunden. Da det var umuligt at fastgøre en trosse drev vraget videre og befandt sig dagen efter et par km fra kysten ud for Hansted.

Den 17. april strandede det på Hansted nordre strand ca. 100 meter fra land. Skibet var gammelt, sortmalet og bygget af fyr, men intet fandtes, som kunne tjene til identifikation. Trælast-ladningen var mærket L.W.

Der afholdtes 16. maj 1874 strandauktion på Hansted nordre strand over vraget og den ilandbjærgede del af ladningen, heraf 806 stk. fyrretræ, 1216 stk. rundtømmer (spir) og 219 stk. planker.

Tidsskrift