Courageux 1797 Kattegat

Spring til navigation Spring til søgning

Den franske lugger Courageax var udrustet med 8 kanoner og 10 svingbasser mens den under revolutionskrigene i 2 år fungerede som kaper i Nordsøen under den norske kyst, dvs. mest i Skagerrak.

Den skal 1795-97 have taget over 25 skibe som prise, heraf en del engelske, som vistnok overgaves til svenskerne.

Her kan nævnes de 2 britiske skibe:

  • Minerva med skipper Carnigie på vej fra Newcastle til Ystad blev 1. juni 1797 taget ud for Skagen og sænket [1]
  • Ceres med skipper Robson på vej fra Shields til København blev taget og sank i august 1797. [2]

12. aug. 1797 Courageax[redigér | rediger kildetekst]

Den 12. august 1797 kom Courageux med skipper Defraye i batalje med det engelske skib Exeter med skipper Alexander Bowes af Shields på vej til Korsør med stenkul, som forsvarede sig med 4 kanoner.

Under bataljen, der ifølge forlisregnearket skete i Kattegat, sprang Courageaux i luften og sank. Exeter opsamlede 4 overlevende ud af Courageux's 43 mand besætning og ankom til reden ved Korsør, hvor en lods fra Helsingør viderebragte nyheden.