Clara Mærsk 1983 Jeddah

Spring til navigation Spring til søgning

2. maj 1975 Sydkinesiske Hav[redigér | rediger kildetekst]

Mærsk-motorskibet Clara Mærsk med den færøske kaptajn Anton Olsen optog 2. maj 1975 i det Sydkinesiske Hav 3628 såkaldte bådflygtninge fra Ho Chi Minh-byen/Saigon i Vietnam, der var ombord på skibet Truong Xuan, der havde været på grund og havde motorproblemer og udsendte SOS.

Flygtningene landsattes et par dage senere i Hongkongs nyanlagte containerhavn i Kwai Chung. En del af dem bosatte sig i Danmark.

Clara Mærsk blev 1981 i Japan ombygget og forstørret til fuld containerskib.

Nyere avis

Bog

  • Reddet på åbent hav - En dansk heltedåd i Vietnamkrigens sidste timer, af Sønnichsen og Clemmensen (2025). ISBN 9788727014883 [2] [3]

3. nov. 1983 Røde Hav ved Jeddah[redigér | rediger kildetekst]

Den 3. november 1983 afsejlede fra Jeddah lastet med 144 containere, da det efter passage af nogle ankerliggere og mindre skibe med 18 knobs fart stødte på al Wastani revet ca. 4 sømil ud for havnen 1 sømil vestligere end kaptajnens beregning.

Efter lægtring af containerne med en flydekran blev skibet 10 dage senere trukket af grunden og kunne selv fuldføre rundrejsen til den Persiske Bugt og gik derefter til Japan for udskiftning af ca. 1000 tons stål i bunden.

Søretten vurderede, at kaptajnen havde givet for dårlig instruktion og i øvrigt ikke burde have fortsat rejsen med stor fart og uden brug af ekkolod, da den nybagte 2. styrmand var usikker over for navigationen. 1. styrmand var blevet beordret til hjælp, og de to styrmænd fandt ud af, at pejlingerne og positionen ikke stemte, men kort efter tog skibet grunden.

Kaptajnen idømtes en større bøde for grov fejl og forsømmelse i tjenesten og blev afskediget.

Skibet solgtes 1988 til COSCO i Shanghai og blev omdøbt Yi He.

Det ankom 23. marts 1998 til havnen i Tianjin for ophugning, der var tilendebragt 2004.