Christine 1897 Skagerrak

Spring til navigation Spring til søgning

1869 Helgolandsbugten[redigér | rediger kildetekst]

Rostock-galeasen Christine var på vej fra Ventspils/Windau til Hartlepool, da det i 1869 forliste ved Helgoland og blev bjærget til Cuxhaven og kondemneret, hvorefter vraget 16. februar 1870 solgtes på auktion til Svendborg og blev repareret.

I 1886 ombyggedes den til skonnertbrig.

19. juni 1897 Skagerrak[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper H. Mortensen afsejlede skibet 24. maj 1897 fra Kotka i Sydøstfinland lastet med 65 stander fyrrestaver bestemt for London, men under flere dages hårdt vejr i Nordsøen arbejdede det sig læk og måtte holdes på pumperne mens dækslasten dels skylledes og dels måtte kastes overbord.

Den 19. juni befandt det synkefærdige skib sig 6½ sømil fra Hanstholm, da Stockholm-damperen Condoren tilbød at bugserede det til Kristiansand, hvortil de ankom samme aften.

Den 1. juli blev skibet kondemneret som uistandsætteligt og det solgtes til Arendal, vistnok for ophugning.