Chilean Reefer 16. marts 1941 Vestlige Nordatlant
16. marts 1941 Chilean Reefer[redigér | rediger kildetekst]
| Chilean Reefer af Newcastle |
    OYNH |
| Nakskov Sk. № 70 |
| 1936-1941 (5) |
| Billedarkiv |
| Convoyweb |
| JMarcussen |
| (Leo Kragh) |
| Wrecksite ☹ |
| Museet for Søfart |
| 46°13'N 44°45'V |
| ✟ ✟ 7 ♥ 30 |
| Gneisenau |
| Deutsche Werke, Kiel |
| 1938-1941-1945-1951 |
| German Navy |
| Lexikon Wehrmacht |
| WW2 DB |
| ✠ 112 |
J. Lauritzen-motorkøleskibet Chilean Reefer befandt sig ved besættelsen af Danmark i det Indiske Ocean og var på vej mod New Zealand i ballast, da kaptajn Anton Knudsen natten til den 17. april 1940 søgte neutral havn i Padang i Sumatra, men imidlertid blev opbragt af et britisk flådeskib og beordret til Penang i Malaysia og videre til Singapore, hvor det ankom 22. april. Skibet blev ved dom af 9. maj 1940 rekvisioneret af Ministry of War Transport og overdraget til Blue Funnel Line i Liverpool.
En stor del af den danske besætning kom senere i detentionslejr i Sydafrika og afløstes af en ny under ledelse af kaptajn Thomas Bell.
Skibet afsejlede fra Newcastle og 3. marts 1941 fra Loch Ewe i det nordvestlige Skotland uledsaget mod Saint John i New Brunswick (eller St. John's på Newfoundland) lastet med stykgods og med besætning bestående af 18 briter, 12 danskere og 6 kinesere i kabyssen.
Den 15. marts varsledes i radioen fra en forudsejlende konvoj om fjendtlige flådefartøjer i den vestlige Nordatlant og den 16. marts kl. 17 sigtedes på en position 200 sømil øst for Cape Race på Newfoundland 12 sømil forude et krigsskib. Der vendtes om, men 10 minutter senere affyredes fra den tyske slagkrydser Gneisenau kanonskud, som satte skibet i brand og efter 82 skud sank det.
I mellemtiden var bådene sat på vandet, men under udsætningen kæntrede styrbord redningsbåd og de ombordværende faldt i søen. 1 mand reddede sig atter op i båden sammen med 2 mand, der havde været beskæftiget med affiring af den. De blev ca. ½ time senere optaget af krigsskibet og som krigsfanger landsat i Brest. De blev i juli 1941 frigivet.
Det britiske slagskib HMS Rodney tilkaldtes på radioen og optog forfølgelse af Gneisenau, men opgav hurtigt og vendte om for kl. 19.30 at opsamle de 27 øvrige overlevende i redningsflåderne og bagbords redningsbåd. De landsattes på Island. Blandt de 7 savnede og omkomne var ungmanden Peter Ryberg Hjorth fra Brørup og matrosen Henry Jensen.
Gneisenau var i dok i Kiel, da det 26. februar 1942 ødelagdes under et allieret bombeangreb, så forskibet udbrændte og mange omkom. Det repareredes nødtørftigt og anvendtes som blokskib ved Gdynia, hvor det 23. marts 1945 sænkedes. Ved ophugningen af vraget kom kanontårnene til genanvendelse ved kanonstillingen Grådyb på Fanø, som sammen med Tirpitz-stillingen vogtede indsejlingen til Esbjerg Havn og disse kanoner er siden flyttet til Stevnsfortet. Den store kanon ved Museumscenter Hanstholm skulle have været monteret på Gneisenau i 1942.
- Chilean Reefer's korte liv 1936-1941, af Christian Lund, Handels- og Søfartsmuseets Årbog 2001
Bog
- Scharnhorst and Gneisenau, af Steve Backer (2012). ISBN 9781848321526