Charlotte 1842 Skagens Rev
Spring til navigation
Spring til søgning
21. dec. 1842 Charlotte[redigér | rediger kildetekst]
Charlotte af Jakobstad |
-1842 |
115 læst 2 m. |
(sundtold) |
Skibsvrag |
♥ 12 |
Den finske brig Charlotte med skipper J. Malm var på vej fra Trapani på Sicilien til København lastet med salt, da den natten til 21. december 1842 indstrandede på nordøst-pynten af Skagens Rev.
Den 12 mand besætning kom den følgende nat lykkeligt i land med både fra Skagen, da der i skibet stod 6 fod vand.
Besætningen sendtes med båd til Gøteborg.
Dele af vraget drev over på Bohuskysten, hvor lodserne fra Klädesholmen ved Mollösund 26. december bjærgede et stykke agterspejl hvorpå stod navnet Jacobstad og en mast med takkelage, samt et par fade rom.
- Natten til den 21de dennes kom paa Grund paa Nordost-Pynten af Revet, Briggen „Charlotte“ af Jacobsstad, Capit. J. Madsen fra Trapani med Salt, bestemt til Kjøbenhavn - Aalborg Stiftstidende 27. dec. 1842
- Natten imellem den 20de og 21de ds. indstrandede paa NO. Revet Briggen „Charlotte“ af Jacobstad, Capit. J. Malm, paa Reisen fra Trapani til Kbhavn med en Ladning Salt - Fyens Stiftstidende 7. jan. 1843
- Ifølge Brev fra Marstrand af 31te Decbr. opgives: at Lodser fra Klædesholmene have blandt Andet bjerget ved Mølløsund et Fad Rum, 2den Juledag et Stykke af Agterspeilet af en finsk Brig med diverse Inventarier paa hvilken stod Navnet Jacobstad - Thisted Amtsavis 17. jan. 1843