Cathrine 1856 Løgstør

Spring til navigation Spring til søgning

28. marts 1856 Cathrine[redigér | rediger kildetekst]

Yachten Cathrine med skipper J. Pedersen var lastet med mursten fra Kokkedal i Torslev Sogn ved Brovst og vistnok på vej til hjemstedet Thisted, da den i stærk storm 28. marts 1856 stødte på den såkaldte Løgstør Grund og nedboredes i sandet.

Foruden den 2 mand besætning var også 2 lodser kommet ombord, men efter at deres båd var drevet bort, måtte de ty til vanterne, hvorfra de noget forkomne blev frelste ved 16-tiden af nogle raske søfolk med ængstelse. Det ene besætningsmedlem var da allerede død og skipperen fandtes aldeles afkræftet, i hvilken tilstand han bragtes til byen, hvor han senere var uden fare.

Der afholdtes 5. august licitation over bortryddelsen af den hindring, som den i løbet ved Løgstør Grunde sunkne jagt tillige med dens indeværende ladning forårsagede.

Yachten Johanne af Hjarbæk grundstødte samtidig samme sted.