Carolina 1885 Hansted

Spring til navigation Spring til søgning

10. juni 1885 Carolina[redigér | rediger kildetekst]

Den skånske skonnert Carolina med skipper J.L. Fex var på vej fra Hartlepool til Helsingborg lastet med kul, men observeredes under nordvestenstorm 10. juni 1885 kl. 4.30 i vanskeligheder liggende østover norden for Hanstholm.

Redningsstationen varsledes og fra signalstationen signaleredes, at der måtte landsættes, hviket skete ved 7-tiden.

En raketline lagde sig hen over skibets stortop, hvor den ikke kunne nås, så i stedet udsattes redningsbåden, men efter ½ times roning måtte forsøget opgives. En 3. raket affyredes uden resultat, men da gjorde sømand Skooglund et dristigt forsøg på at få fat i linen i stortoppen og det lykkedes.

Det lykkedes derefter at bjærge hele den 8 mand besætning i land med redningsstolen, dog blev styrmanden meget forkommen, da han ved landingen haledes det meste af tiden under vandet. Han var en bror til skipperen og de var sønner af skibets tidligere fører.

Der afholdtes strandauktion 29. juni på Hansted strand over det ilandbjærgede inventar mm., ca. 80 tønder kul og vraget af skibet.