Carl 1898 Rønbjerg

Spring til navigation Spring til søgning

11. dec. 1898 Carl[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Carl med skipper H.P. Thomsen afsejlede 7. december 1898 fra Ålborg lastet med 450 tønder kul bestemt for Lemvig og lå under vestnordvestlig storm natten til 11. december for begge ankre ud for Rønbjerg, da kæderne sprængtes og den drev ind på kysten.

Da skibet stødte faldt den ene mast, hvorpå skipperens søn svømmede i land. Gennemvåd og barbenet søgte han ly på den nærliggende Næsbygård, hvor han fortalte, at hans far, der var blevet ombord, vist måtte være druknet.

Den unge mand blev bragt til sengs og gårdbestyreren fik sammen med nogle fiskere fra Rønbjerg bragt skipperen i land. De stillede sig i rad fra fjordbredden ud til skibet for at komme manden til hjælp og de yderste måtte gå i vand til livet, så det var ingen behagelig tur.

Skibet blev vrag.