Canada 1838 Skagen Nordstrand
Spring til navigation
Spring til søgning
26. okt. 1838 Canada[redigér | rediger kildetekst]
Canada af Newcastle |
Tyne Built Ships |
(1800)-1838 |
2 mast |
Sundtold |
Skibsvrag |
♥ 11+4 |
Den engelske brig Canada med skipper Richard Young betalte 24. oktober 1838 sundtold for 1920 skippund (764 fade) tælle og 1500 splitholt på vej fra Sankt Petersborg til London, men indstrandede natten til 26. oktober på Skagen Nordstrand.
Den 11 mand besætning og 4 passagerer fra det i Kattegat forliste skib Adventure af Newcastle reddedes.
Natten til 29. oktober blev skibet under sydvestenstorm sønderslået og om morgenen sejlede nogle bjærgere ud i åbne både for at eftersøge ladningen, men intet opdagedes og bjærgerne måtte skynde sig i land fordi stormen tog til igen.
En prøjsisk galease opsamlede senere 17 fade talg, som menes at stamme fra vraget.
Skibet er ikke nævnt i Lloyd's Register, men kan være bygget år 1800 i North Shields.
- Natten til 26de ds. er norden for Skagen indstrandet det engelske Brigskib „Canada“, af Newcastle, ført af Capt. Richard Young, kommende fra Petersborg, bestemt til London med Ladning af Talg - Aalborg Stiftstidende 30. okt. 1838
- Det her Natten til 26de ds. strandede engelske Brigskib „Canada“, Capt. Richard Young, lastet med 764 Fade Talg, er Natten til 29de ds. i haardt Stormveir af SV sønderslaget og Ladningen bortdrevet - Aalborg Stiftstidende 1. nov. 1838
- Capitain Bell, Fører af det engelske Skib „Adventure“ af Newcastle, bestemt til Kbhvn. med Kul, der sank i Kattegattet, var som Passager tilligemed 3 Mand ombord i det paa Skagen forliste Brigskib „Canada“, Capt. Richard Young, af Newcastle - Aalborg Stiftstidende 5. nov. 1838
- En Preussisk Galease, der har anløbet Kåusø, har i Søen bjerget 17 Fade Talg, hvoraf Søen rundt omkring var opfyldt; man troer at det er af den paa Skagen forliste Brig „Canada“ - Thisted Amtsavis 15. nov. 1838
- Natten til den 26de dennes er norden for Skagen indstrandet det engelske Brigskib „Canada“ af Newcastle, ført af Capitain Richard Young, kommende fra Petersborg, bestemt til London med Talg - Bornholms Avertissements-Tidende 20. nov. 1838