C.A. Wichmann 1923 Vensholm

Spring til navigation Spring til søgning

18.-19. dec. 1923 C.A. Wichmann[redigér | rediger kildetekst]

Motorskonnerten C.A. Wichmann med skibsfører Hans Skaaning var på vej fra Egernsund til København lastet med 75 ton mursten, da den under nordvestenstorm i Langelandsbælt drejede af ved Spodsbjerg mod Smålandsfarvandet, men 18. december 1923 kl. 22 grundstødte ved Vensholm vest for Onsevig på Nordvestlolland.

Sejlet bjærgedes og ankeret kastedes, mens skibet huggede hårdt og blev efter en time læk og skibssiden sloges itu. Da båden sattes i vandet blev den knust og drev bort.

I løbet af natten blev der affyret raketter og afbrændt nødblus, men ved 9-tiden blev skibet observeret fra land og en fiskerbåd fra Onsevig kom ud og bjærgede en time senere de 3 ombordværende, der var skibsføreren, hans hustru og en 20-årige matros.

De havde opholdt sig natten over på nogle opslåede brædder i den delvis vandfyldte kahyt og fik anbragt petroleumsovnen derpå.