Brandtaucher 1851 Kiel

Spring til navigation Spring til søgning

19. dec. 1850 Kiel[redigér | rediger kildetekst]

Med støtte fra den slesvig-holstenske Marine byggede Wilhelm Bauer i Kiel ubåden Brandtaucher, som 18. december 1850 søsattes og om aftenen foretog en flere timer lang overflade-prøvetur i Kiel Bugt.

Dagen efter viste det sig, at den var ved at synke og da ingen fra marinen var klar til at hjælpe måtte fortøjningerne kappes og den sank til bunds på 27 fod vand, men blev dog bjærget op igen og var efter 16 døgn påny gjort fuld sødygtig.

1. feb. 1851 Kiel[redigér | rediger kildetekst]

Bauer overtalte 1. februar 1851 kl. 8 matroserne tømmermand Friedrich Witt og fyrbøder Wilhelm Thomsen til en ny prøvetur i Kiel havn.

Efter 2 vellykkede neddykninger forsøgtes ved 10-tiden at gå ned i 10 meter dybde, men agterenden gav sig og sank dybere ned, så ballasten kom i skred. I løbet af 5 minutter sank ubåden helt til bunds og lagde sig på 52 fod dybde ud for det slesvig-holstenske værft.

Fra land kom fiskere ud hørte bankelyde fra de indespærrede, hvorefter et par dampkanonbåde anstillede bjærgningsforsøg med tov og kæde, der kom rundt om ubådens forende, men slap grebet.

Henved 15-tiden var der trængt tilstrækkelig vand ind i ubåden til at trykket var udlignet og det var muligt at løsne lugen. Først kom Witt op og efter lidt tøven Thomsen og Bauer.

De kom alle lynhurtigt op til overfladen og kun Thomsen, der egentlig var sund og rask, måtte igennem et længere hospitalsophold fordi han med gloende varmedunke skoldedes under fodsålerne.

Vraget blev 1887 genfundet og bjærget. Det kom til Museum für Meereskunde i Berlin og efter 2. verdenskrig til Rostock, hvor det restaureredes på Neptun Werft. Det udstilledes på Armeemuseum der DDR i Potsdam, som 1972 flyttede til Dresden, som nu kaldes Militärhistorisches Museum der Bundeswehr.

Tidsskrift

Bog