Birger Jarl 27. april 1813 Østersøen nordøst for Møn
27. april 1813 Birger Jarl[redigér | rediger kildetekst]
Birger Jarl |
Västervik |
1809-1813 (4) |
1 d. 32 k. |
Vrag-guiden |
Wrecksite |
55°9.56'N 12°37'Ø |
Video: [1] |
✝ 159 ♥ 9 |
En såkaldt hemmema eller skærgårdsfregat bygget i Västervik i Småland afleveredes 1809 til den svenske flåde og opkaldtes efter Stockholms grundlægger i 1200-tallet Birger jarl. Den var på kun ét kanondæk udrustet med 22 stk. 36-pundige og 10 stk. 24-pundige kanoner.
Under ledelse af kaptajn C. Hjelmstjerna havde skibet den 26. april 1813 om morgenen et uheld under udvarpning fra Karlskrona, hvor det tog grunden, men fortsatte medbringende flådemajor (senere kartograf) O.J. Hagelstam og andet mandskab, som skulle overføres til linjeskibet Gustav III øst for Køge Bugt, hvorfra de via Malmø skulle videre til Pommern. I godt vejr og vind fra øst fortsatte skibet, men en lækage i kabelrummet og forsyningsrummet, formentlig opstået ved en løsslået planke, udviklede sig natten til den 27. april og viste sig næste morgen ved 6.30-tiden, at være umulig at stoppe.
Den danske løjtnant Hummel på Møn rapporterede senere ved 8-tiden at have set en orlogsfregat på nordlig kurs og at den ca. kl. 9.15 lod en mast falde og sank ned, med 2 mastetoppe blivende oven vande.
Ifølge den overlevende kaptajn Hjelmstjerna gik der kun 20 minutter fra lækagen var opdaget til skibet ved 7-tiden sank, men det er nok ikke helt sandt. Inden da kappedes skibets mesanmast og fortøjningerne til sluppen og langbåden, men disse må overfyldte være gået tabt.
Kun skibets hæk-båd med major Hagelstam, kaptajn Hjelmstjerna og 6 mand, foruden en løjtnant, som bjærgedes op af havet, kom fri og roede ind mod Møn. Fra Stege på Møn beordredes nogle kanonchalupper ud mod skibet kl. 18, men de kom først afsted kl. 2 næste nat og de nåede ikke ind, inden Hjelmstjerna var rejst videre mod København. I første indberetning nævntes 149 omkomne, senere rettet til 159.
Trawleren Skawbank opfiskede 25. september 1974 fra 25 meters dybde agterstavnen af et træskibsvrag og ved efterfølgende dykkerundersøgelser på findestedet og arkivstudier kunne vraget identificeredes som Birger Jarl, bl.a. ved hjælp af svensk tøj-knap datereret til starten af 1800-tallet. På havbunden ses endnu den ene skibsside med kanonporte og en del 36-pundige jernkanoner.
- http://abc.se/~pa/uwa/birg_jarl.htm
- http://scubagear.dk/index.php/component/rseventspro/begivenhed/1616-baddyk-birger-jarl
- http://forum.game-labs.net/topic/4797-swedish-frigate-32-guns-birger-jarl-1813-with-plans
- http://stevnshavsport.dk/dyksted.html
- http://books.google.dk/books?id=3z07AAAAYAAJ&pg=RA1-PA14