Bertram Jans 1875 Mosterhamn

Spring til navigation Spring til søgning

25. jan. 1875 Nordlige Nordsø[redigér | rediger kildetekst]

Den holstenske skonnertbrig Challenger solgtes 1869 til C.C. Jans i Dragør og omdøbtes 1871 Bertram Jans/Bertran Jans.

Skibet afsejlede 19. januar 1875 fra South Alloa i Skotland lastet med kul bestemt for Helsingborg, men under en storm i Nordsøen 25. januar om aftenen forsvandt skipper Jacobsen fra Svendborg, formentlig ved at blive skyllet overbord af en brodsø.

27.-28. jan. 1875 MosterhamnBømlo i Hardangerfjorden[redigér | rediger kildetekst]

Under stormen forskubbede lasten sig og skibet fik ovenbords skader og arbejdede sig læk, så der søgtes 27. januar ind i Hardangerfjorden, hvor der landsattes mellem skærene ved Mosterhamn på øen Bømlo.

Den udmattede besætning gik til køjs, men om natten trak skibet en del vand og gled henad morgenstunden af sit leje og sank pludselig lodret ned med forenden, så kun en ringe del af agterenden forblev oven vande. Den 3 mand menige besætning sov i ruffet på dækket og reddede sig i land, hvorimod styrmanden og kokken, som sov i kahytten i agterenden, druknede.