Bernhardine 1855 Nordlige Øresund
Spring til navigation
Spring til søgning
31. jan.-3. feb. 1855 Nordlige Øresund ved Hornbæk[redigér | rediger kildetekst]
Bernhardine af Dornumersiel |
-1855 |
26.5 læst 2 m. |
Sundtold |
❤ |
Den hannoveranske kuf Bernhardine med skipper H.C. de Jonge betalte 29. januar 1855 sundtold for 29 læst hampefrø og 280 tønder hørfrø på vej fra Klaipėda/Memel til Antwerpen, men det grundstødte ved Gilleleje hvor besætningen landede og sås 31. januar kæntret i havisen i det nordlige Øresund 2 sømil nordvest for Hornbæk.
Efter at masterne om natten var overskåret af isen lykkedes det folk fra Hornbæk 3. februar at ise vraget på grund øst for samme by, hvor det lå på ret køl med dækket lige med vandfladen, så man kunne bjærge af ladningen.
Der afholdtes auktion 11. februar over ladningen og 16. februar over vraget.
- Igaar saaes fra Hornbek i ca. 2 Miles NV. Afstand en kæntret Kuf drive i Isen; dens Navn er „Bernhardine“ af Dorummerziel, ... - Flyveposten 3. feb. 1855
- Den udfor Hornbek i Isen kantrede Kuf „Bernhardine“, ... - Flyveposten 6. feb. 1855
- Ladningen af den til Hornbæk indbjærgede hannoveranske Kuf „Bernhardine“, Capt. de Jonge, som igaar blev solgt ved Auction, ... - Berlingske Tidende 12. feb. 1855
- I flere Dage har Farvandet Nord paa midtsunds og her udfor Havnen været aabent, hvorimod Isen Syd paa ligger aldeles fast overalt og befærdes daglig især af Svenske - Dagbladet 21. feb. 1855
4. marts 1855 Nordlige Øresund ved Lappegrund[redigér | rediger kildetekst]
Skroget drev 4. marts til havs og med isen i sydøstlig retning mod Lappegrund nord for Helsingør.
- Det her den 29de Januar d. A. clarerede hannoveranske Kufskib „Bernhardine“, Capt. H. C. de Jong, af Dornummerzyhl, fra Memel til Antwerpen med Hør- og Hampefrø, som, forladt af Besætningen, den 2den Februar blev indbragt i synkefærdig Tilstand paa Forstranden ved Hornbek, og, efterat Ladningen var losset, ... - Flyveposten 6. marts 1855
- Skroget af den ved Hornbek indstrandede Kuf „Bernhardine“, som ved Strandingsstedet laae fast i Isen, er ved samme Leilighed med denne drevet sydpaa og ligger nu omtrent midtsunds udfor Lappen - Frederiksborg Amtstidende 8. marts 1855