Belgia 25. sep. 1942 Nordatlanten syd for Island

Spring til navigation Spring til søgning

Belgia 26. jan. 1941 Themsens Munding[redigér | rediger kildetekst]

Det svenske dampskib Belgia chartredes af Utrikesdepartementet for at hente svenske søfolk hjem fra England og afsejlede 26. januar 1941 fra London i konvoj FN 92 mod Sunderland, men blev nær Sunk fyrskib i Themsens Munding angrebet af et tysk bombefly, som ramte med 2 bomber midtskibs, hvorved der opstod brand og skibet sank. 6 mand omkom og 20 overlevede.

Skibet bjærgedes og istandsattes for Ministry of War Transport under navnet Empire Bell.

Empire Bell 25. sep. 1942 Nordatlanten syd for Island[redigér | rediger kildetekst]

Med kaptajn George Charles May ankom skibet fra Tyne med 1830 ton kul til Loch Ewe, hvor det tilsluttede sig konvoj UR 42 og afsejlede 22. september 1942 mod Reykjavik, men syd for Island 25. september blev det torpederet af den tyske ubåd U 442 (Hesse) og sank i løbet af 4 minutter, hvorved 10 mand omkom.

Den norske handelsdamper Lysaker IV opsamlede 21 af besætningen og 6 skytter, der landsattes i Reykjavik.