Baltic 2. okt. 1939 Østersøen ved Stevns

Spring til navigation Spring til søgning

2. okt. 1939 Baltic[redigér | rediger kildetekst]

Den ålandske bramsejlsskonnert Baltic solgtes 1939 af skibsreder Gustaf Erikson til Finland.

Med skipper Pentti Lähteenmäki ankom skibet 25. september 1939 til Strøby Ladeplads på Nordøststevns, hvor der lastedes 500 ton sortflint bestemt for Gustavsberg ved Stockholm.

Efter afsejling 1. oktober om morgenen afventedes ud for Sydøststevns lods og bugserbåd til passage af minefeltet mellem Møn og Falsterbo, men båden kom ikke og sidst på dagen blæste det op. Forsøg på at finde en bedre ankerplads opgaves og om natten slog søerne ind over forskibet, så pumperne måtte bemandes.

Tidligt næste morgen viste det sig at ankerkæden havde hugget skibet læk, så der med nødsignal tilkaldtes et tysk krigsskib, der ikke kunne redde skibet, men optog den 8 mand og 2 kvinder store besætning.

Skibet sank mellem kl. 10 og 11 og besætningen overførtes til lodsbåden, der landsatte dem i Rødvig.